Young Woman Reading Tablet

Online produkter

Helt personligt, hvor og hvornår det passer dig!

Online det "nye sort"

Frihed ... Frihed ... Frihed - Det absolut bedste modspil til al den travlhed, mange mennesker i dag lever med og bliver både triste, trætte og super stressede af.

Frihed er simpelthen den allervæsentligste af mine værdier. Jeg har brug for at have selvbestemmelse og dermed stor fleksibilitet i mit liv. Jeg går faktisk heller ikke til noget fast på faste dage og faste tidspunkter, men har til gengæld gjort mig god til at mærke efter i nuet og vælger derfra helt bevidst, hvordan min tid skal bruges ... og altså, jeg betaler hellere end gerne ekstra for denne mulighed, for den er min livsenergi i hverdagen og mit åndehul i svære perioder. 

Jeg har barslet længe med dette online univers for dig, der har det lidt ligesom jeg ... og jeg er nødt til at sige, at Corona jo har hjulpet godt til med at støtte præcis dén bro, der skulle krydses, for at vi alle er blevet langt mere vante og modtagelige for at kommunikere fleksibelt.

 

Med online mulighederne får du 24/7 adgang til min viden, alle de tanker, jeg har gjort mig og selvfølgelig dertil en pokkers masse redskaber, som produkterne stille og roligt folder sig ud hér på siden. 

Så, nyd friheden i at bruge din kostbare tid og dine ressourcer, præcis hvornår og hvorfra det passer dig allerbedst. Det er præcis dét mit motto "Giv dig tid!" handler om i sin mest enkle form - kæmpe hurra for online mulighederne - I love 'em!

Countdown

Min vision er at skabe et fyldigt univers af online lækkerier for kvinder i alle aldre ( ... og mænd, der kan tåle lidt lyserødt). Til en start kommer mit nye hjertebarn "Klub Kvindeliv" på banen og af hende forventer jeg at blive meget klogere på, hvad DU brænder efter at lære mere om ...

Herinde kommer nemlig en lang række emner og dermed klubber og kurser i spil.

Fx. kunne du være interesseret i et online stressforløb, et kursus i at undgå overspringshandlinger, blive bedre til at planlægge, mindre meditationer kunne også være en ting, mindfulnessfortællinger til at loade igen og igen, som du har brug for at skabe nye mønstre i din hverdag, det kan være selvværdet skal pudses af eller at du ønsker at stå bedre ift. at håndtere konflikter ... mulighederne er mange!

Jeg har bare brug for at fornemme behovet, førend jeg kaster mig ud i diverse research, forarbejdning, forfatteri osv. Så skriv mig ENDELIG en hilsen, når du har gode inspirationer på ærmet til mig - dét vil jeg elske.

For nu kan du glæde dig over at Klub Kvindeliv meget snart ser dagens lys (Jeg selv jubler i stilhed).

Countdown til meget mere tid ... til DIG i dit dejlige selskab (med mig) - Knus til vi ses!