Stressed Woman

Fri af stress

Hvem er du, når du ikke længere genkender og heller ikke længere kan hjælpe dig selv?

Professionelt har jeg gennem mere end 10 år, hjulpet stressramte genvinde deres balance (17 år faktisk, hvis jeg tæller min egen rejse med). Jeg har bemærket en fællesnævner for alle de, jeg har hjulpet og når jeg nævner dette, er det selvfølgelig ikke for, at du kan putte dig selv i en kasse. Det er for at give dig en forståelse for, at nogle karaktertræk kan tage overhånd og rykke SÅ stærkt i dig, at du helt glemmer essencen af dig, fx. hvor sjov, impulsiv, kreativ, sexet osv. du egentlig er: 

  • Stor ansvarsfølelse

  • Stor faglig stolthed

  • Stort engagement

  • Stor medmenneskelig omsorg

  • Stor tendens til perfektion

  • Stor tendens til kontrol

  • Stor tendens til at please

  • osv. 

Når én (eller flere) af disse karaktertræk tager overhånd, overser du dine egne behov og ønsker, mens du løber efter overbevisningerne (reglerne) om, hvordan du bør være i livet ... og dét resulterer meget nemt i stress ... Når alt for mange ting bliver meget store, bliver du selv meget lille og det er ikke umiddelbart den rareste følelse. 

Genkender du noget allerede hér?

122335705_10208118190909647_768025856129

Jeg er blevet guidet i et roligt tempo til at forstå, hvad det er i mig, der får mig til at stresse. Jeg har fået en god forståelse for, hvad jeg kan og skal gøre for at bryde dette. Den forståelse er jeg selv kommet til med hjælp fra min coach. Hun har ikke bare fulgt en fast slagplan, men har gjort plads til mig, mine behov og spørgsmål. Jeg har fået et "anti-stress kørekort" - nu skal jeg praktisere det og blive rigtig god til at bruge det, så jeg oplever færre og færre situationer, som kan tangere stress og jeg er allerede rigtig godt på vej. Jeg er gået fra at være vild bange for at skulle stoppe forløbet. Angst for at skulle slippe min coach og stå på egne ben, til nu at føle mig total rustet til selv at tage vare på mig selv og bruge de redskaber, hun har lært mig

Susi Manuela Clermont Edrén, biolog & lektor